top of page

Hvordan laver du video: Eksponering

Forfatter

Steven Changtrakul

Skrevet

2018

OPTAGELSE STRAND 2.jpg

Artiklen her giver et overskueligt indblik i hvad eksponering til video er og en bedre forståelse for hvordan du (ved at følge nogle enkle regler) kan få styr på eksponeringen i dine videoer.

 

Husk altid at når du optager video, så er det vigtigt, at det er dig, som har kontrol over billedet. Start derfor med at slå alt auto fra og lær hvordan dit kamera virker. Gode billeder er en vigtig forudsætning for at lave gode film. Når du kan eksponere et billede korrekt, så er du allerede godt på vej til at lave medrivende fortællinger i levende billeder.

 

Eksponering

Eksponering beskriver mængden af lys, og i hvor lang tid, du lukker lyset igennem kameralinsen til billedsensoren i dit kamera. Mængden af lys er afgørende for om det billed du optager er korrekt belyst.

 

Når en fotograf skal eksponere et stillbillede, så er det samspillet mellem følgende tre ting, der arbejdes med:

 

  • Blænde (aperture)

  • Lukkehastighed (shutter speed)

  • ISO

 

Dette kaldes ofte for eksponeringstrekanten.

 

Indenfor film og video, hvor du arbejder med levende billeder, er der et fjerde element som også spiller ind. Nemlig: Frame rate.

EKSPONERINGSTRAEKANT.png

Hvis du ikke helt mestrer de fire begreber endnu, så frygt ej. Det er ikke så kompliceret og som vi forklarer senere i artiklen, så er der reelt kun én ting, du skal holde øje med, når du eksponerer et videobillede. Nemlig blænden. Lukkehastighed, ISO og frame rate bestemmes af andre forhold.

 

Afslutningsvis i artiklen er der desuden en kort forklaring på hvad ND-filter er og hvordan det også kan hjælpe din eksponering

Blænde (aperture)
BLAENDE.png

Blænden afgører hvor meget lys, der slippes igennem dit kameralinse. Blænden styres af den pågældende linse du bruger og er linsens "iris". Ligesom med øjets iris, så kan blænden åbnes op eller lukkes i, for på den måde at styre, hvor meget eller hvor lidt lys, som slipper igennem til kameraets billedsensor.

 

Mængden af lys som linsen lukker igennem måles i f-stop. For eksempel f-1,4 eller f-22. Des lavere f-tal du arbejder med, jo mere åbner kameraets iris op og jo mere lys lukkes igennem linsen. Omvendt så jo højere f-stop du arbejder med, des mere lukker du for blændeåbningen og slipper dermed også mindre lys ind.


Ud over mængden af lys er blænden også med til at styre billedets dybdeskarphed. En lav blænde som f-1,4 giver en meget lav dybdeskarphed, hvor for eksempel baggrunden i billedet vil være sløret. En høj blænde som f-22 giver en meget dyb dybdeskarphed, hvor både forgrund og baggrund er skarp.

Lukkehastighed (shutter speed)
LUKKEHASTIGHED.png

Lukkehastigheden bestemmer hvor lang tid ad gangen lyset fra linsen får lov til at ramme kameraets billedsensor. Forestil dig en klap inde i kameraet. Ligesom med et øjenlåg, som åbner kortere eller længere tid ad gangen, så styrer lukkehastigheden hvor lang tid lyset får lov til at slippe igennem linsen og belyse billedsensoren.

 

En langsom lukkehastighed på for eksempel et helt sekund giver et lysere billede, da billedsensoren udsættes for lys i længere tid. Omvendt så vil en hurtig lukketid på for eksempel 1/500 sekund gøre billedet mørkere. Bemærk at blænden også har en stor indflydelse på hvor skarp bevægelserne i motivet afbilledes. Bevægelser vil være sløret ved en langsom lukkehastighed og skarp ved en hurtig lukkehastighed.

ISO
ISO.png

ISO beskriver hvor følsom kameraets billedsensor er overfor lys.
ISO stammer tilbage fra celluloidfilm. Den film som du fysisk satte i kameraet dengang kunne være mere eller mindre lysfølsom. Hvis du så ville ændre lysfølsomheden midt i en optagelse, var du nødt til at skifte film. Lysfølsomhed udtrykkes i ISO. Brugte du for eksempel en ISO 200 film, så skulle kameraets ISO indstilles til det samme.

 

Med nutidens digitale kameraer bruges ISO til at bestemme hvor lysfølsom billedsensoren skal være. Her er du helt uafhængig af celluloidfilm og kan derfor frit ændre kameraets ISO.

 

Ved ISO 100 er billedsensoren mindre følsom overfor lys og dette vil for eksempel være velegnet til en dag med høj solskin. Til indendørsbilleder fungerer ISO 800 bedre. Ved aften- eller nattebilleder skal ISOen være endnu højere.

Bemærk at alle digitalkamera har en "native" ISO, hvor billedsensoren arbejder optimalt. Dette ISO tal varierer fra kamera til kamera. For nogle kamera er det ISO 200 og andre ISO 800 (eller mere). Hvis du bruger et højere ISO end dit kameras "native" ISO, så vil du begynde at introducere "støj" i billedet. Hvor synlig støjen er kan variere meget fra kamera til kamera. På nogle kameraer er støjen synlig allerede ved ISO 1.000 og andre først ved ISO 10.000. Det er derfor vigtigt at du kender dit kameras “native” ISO og du ved hvilken ISO værdi støjen i billedet begynder at blive synlig.

 

På nogle digitalkameraer (ofte videokameraer) indstilles billedesensorens lysfølsomhed igennem gain istedet for ISO. Gain måles i dB. Du kan for eksempel gaine med +2dB for at få et lysere billed. Bemærk dog at uanset om det er ISO eller gain, så gør kameraet nøjagtig det samme og det er den samme begrænsning med støj, som gør sig gældende. Gain kan være et godt værktøj, hvis du gerne vil optage med kameraets "native" ISO indstilling (altså der hvor billedsensoren arbejder bedst). For indstiller du kameraet til "gain 0 dB", så vil det altid svare til kameraets "native" ISO.

FRAMERATE
FRAMERATE 2.png

Framerate betegner det antal billleder, som vises på en skærm eller lærred for hvert sekund.

 

Framerate kendetegner den fundamentale forskel mellem stillfoto og video. Nemlig tid. Hvor fotografiet er et øjebliksbillede i tiden, så består video af en række billeder over tid. Dette udtrykkes i framerate (også kaldet frames per second eller FPS), som beskriver hvor mange billeder, der tages i sekundet.

 

De fleste spillefilm optages og vises med en framerate på 24 frames i sekundet. Altså 24 billeder per sekund. Dette mener man giver den mest naturlig gengivelse af bevægelse i billedet og ligner mest den naturlige måde, som det menneskelig øje opfatter bevægelser på.

 

Når det kommer til video, så er normen at optage henholdsvis 25 FPS (frames per second) i Europa og 30 (faktisk 29,97) FPS i Nordamerika og Japan. For nemhedens skyld så beskæftiger vi os udelukkende med det europæiske.

 

Når du skal vælge hvilken framerate, du skal optage i, så er det værd at tænke over hvilken framerate videoen skal redigeres og vises i. Som udgangspunkt vil det være 25 FPS. Hvis du så vælger at optage med 50 FPS i kameraet, så giver du dig selv muligheden for at lave slowmotion med halv hastighed i redigeringen.

Hvad gør du?

Hvordan eksponerer du så til video? Der er flere måder at gå til det på, men her er de trin, som jeg følger, når jeg skal eksponere en videooptagelse.

 

Trin 1  -  Frame rate

Optag som udgangspunkt altid med 25 FPS. Alternativt skift til 50 FPS for at give dig selv mulighed for at arbejde med slow motion (eller en endnu højere frame rate, hvis der er behov det og hvis det pågældende kamera tillader det).

 

Trin 2  -  Lukkehastighed

Lad som udgangspunkt framerate bestemme lukkehastigheden. Lukkehastigheden skal altid være det dobbelte af din framerate. Optager du med 25 FPS, så sæt lukkehastighed til 1/50 sekund.

 

Lavere end dette vil bevægelserne i billedet blive sløret og højere end det bliver bevægelserne skarpere, men opleves nærmest hakkende. Begge dele kan bruges aktivt som effekter i dine videoproduktioner, men det skal gøres bevidst ud fra et fortællemæssig hensyn.

 

En lav lukkehastighed kan for eksempel bruges til at sløre bevægelserne i en optagelse af et vandfald. Omvendt kan en høj lukkehastighed give et hårdere udtryk. Et ikonisk eksempel på dette er åbningsscenen i "Saving Private Ryan”, hvor de allierede styrker stormer Omaha Beach under Anden Verdenskrig. Den høje lukkehastighed gør bevægelserne meget skarpe, hvor blandt andet enkelte sandkorn i eksplosioner fremstår tydeligt og gøre at billederne i åbningsscenen virker meget “hårde”.

 

Trin 3  -  ISO

Med mindre andet er strengt nødvendigt, så gør følgende:

 

  • Sæt dit kamera til at arbejde med gain istedet for ISO

  • Sæt gain til 0 dB.

​

Så ved du, at din billedsensor arbejder optimal. Har dit kamera ikke mulighed for at indstille gain, så undersøg på forhånd hvad dit kameras “native” ISO er (Google er din ven) og indstil dit kamera derefter.

 

Der kan dog være tilfælde, hvor du bliver tvunget til at bruge et højre ISO. Sørg derfor for at kende grænsen for hvor høj ISO’en kan indstilles på dit kamera før støjen i billedet bliver synlig.

 

Står du i en optagesituation, hvor der ikke er nok lys, så må du enten gå på kompromis med din ISO-indstilling (og acceptere at der kommer støj i billedet) eller bruge lamper til at belyse scenen. Lyssætning og arbejdet med kunstig lys er dog en videnskab for sig og ikke en del af denne artikel.

 

Trin 4  -  Blænde

Når framerate, lukkehastighed og ISO som udgangspunkt bestemmes af andre faktorer end eksponeringen, så er blænden reelt den sidste mulighed du har for at eksponere din optagelse. Som vi skrev indledningsvis, så bliver det på en måde noget nemmere at overskue, da det reelt kun er ét parameter du skal tage stilling til.

ND-filtre

ND står for neutral density og er et farveneutral filter, som mindsker mængden af lys, der lukkes ind.

ND-FILTRE.png

Forstil dig, at du står i en optagesituation, hvor det er meget lyst og du gerne vil bevare en lav dybdeskarphed. Du er nødt til kunne begrænse mængden af lys, der rammer billedsensoren, på en anden måde end ved at lukke for din blænde. Her kommer ND-filtre dig til undsætning.

 

På fotokameraer er det et glasfilter, som du fysisk sætter foran linsen. På nogle videokameraer er der et indbygget ND-filter inde i kameraet.

 

ND-filtre fås i forskellige densiteter, som lukker mere eller mindre lys igennem. De mest fleksible filtre er variable ND-filtre, hvor densiteten kan justeres trinløs.

bottom of page